Om Vestergaards Trædesign

Det bedste værktøj der findes, er ens hænder.

Hos Vestergaards trædesign tages der udgangspunkt i gamle traditioner, som er med til at holde det unikke håndværk i live. Alle værker er håndlavede, organiske og enestående med hjælp fra billedeskærerjern, knive eller en raspe. Det sikrer at, hvert enkelt værk er et unika og får sit eget særlige udtryk.

Rikke, som står bag Vestergaards trædesign, er vokset op med iværksætteri og det gamle håndværk bl.a. indenfor træarbejde og malerteknikker. Hun holder meget af de organiske former og æstetiske linjer, hvilket også er et gennemgående udtryk i alle hendes værker.
Hun blev i år 2023, udvalgt af Odense kommunen til at lave 4 statuetter, til den eftertragtede Odin Award som belønner nystartede virksomheder.
Man kan desuden oplevelse hendes værker hos Trapholt designbutik, nr 4 i Århus, Danmark og Norden i Vejle, restaurant Resumé og hotel Faaborg Fjord.
Som det nyeste har hun startet startet en ny butik i Bredgade 4 i Otterup, der rummer både værksted og hyggelig café. Mottoet hos Vestergaards trædesign er, at ting tager tid. Kom derfor på besøg i værkstedet og nyd en dejlig kop kaffe i cafeen i mens du nyder den rolige stemning.